I lyset af den gode tilmelding og respons til De Frie Skolers Inspirations- og Temadag 2021 og 2022, er det os en stor glæde at invitere til De Frie Skolers Inspirations- og Temadag 2023 torsdag d. 13. april på KMD i Odense.

På dagen får I mulighed for at møde nogle af de skarpeste hoveder inden for forskellige områder såsom Revision, HR, GDPR, dokumentationshåndtering, Elev-, administrations- og økonomisystemer. . Vi ønsker at inspirere gennem vores egne og vores mange gode partnere til, hvordan I som skole kan lette og effektivisere arbejdsgangen således, at kerneopgaven, altså at undervise børnene på skolen, kan blomstre.

Arrangementet er opbygget som en bazar, hvor alle deltagende skoler kan besøge forskellige stande, hvor både vi og vores samarbejdspartnere vil stå klar til at hjælpe og vejlede jer. I kan selv sammensætte jeres program ud fra de oplæg og emner, som I finder relevante. Der vil være mulighed for at tilmelde sig bestemte “spor”, hvor I kan lytte til præsentationer om de emner, der er mest interessante for jer. På den måde kan I få mest muligt ud af arrangementet og få indsigt i de områder, der er vigtige for netop jeres skole.

Om De Frie Skolers Inspirations- og Temadag 2021 i Aalborg siger Rasmus Kobbersmed, forretningsfører på Filipskolen i Aalborg: ”… jeg synes faktisk, at det har været dybt seriøst det, der er blevet leveret på de tre workshops som jeg har været på. Det er brugbart og inspirerende, og vi tager noget med hjem, som vi kommer til at arbejde med, det er jeg slet ikke i tvivl om”. Ligeledes siger Marie Bruhn Breum, skoleleder på Solsideskolen i Nørresundby, at ”Det har virkelig været en utrolig udbytterig dag for os, og vi glæder os til at komme tilbage på Solsideskolen og arbejde med nogle af de spændende programmer”.  Disse citater bekræfter netop den vision vi har haft for arrangement: at inspirere jer skoler til en bedre hverdag.

Tilmelding til dagen er gratis. UVdata vil i samarbejde med KMD stå for forplejning både formiddag, frokost og eftermiddag.

Link til tilmelding og program kan findes på dette link: De Frie Skolers inspirations- og temadag 2023 (kmd.dk)

Se desuden video af selve dagen på følgende link: De Frie Skolers inspirations- og temadag i Aalborg 2021 – YouTube.

Vi glæder os til at se jer til en spændende, lærerig og ikke mindst inspirerende dag!