Vi har udvidet MinUddannelse med en meget efterspurgt funktionalitet; lettere kopiering af indhold fra forløb til forløb – eller fra et sted i et forløb til et andet.
Du kan se meget mere til denne funktionalitet i videoen herunder, som også findes i kartoteket af instruktionsvideoer lige her: 1.06 MU · Det Digitale Kopirum (for undervisere). I videoen viser vi kort, hvordan du kan kopiere indhold til “den virtuelle udklipsholder”; og sætte indholdet ind lige dér, hvor du har brug for det.
I videoen vises alene kopiering fra ét forløb til et andet, men det kan også praktiseres internt i ét forløb, hvor du kan dublere kapitler og sider efter behov.
Med disse værktøjer styrkes dine muligheder for fleksibelt at arbejde med fx undervisningsdifferentiering eller med den – i udgangspunktet – samme årsplan i to klasser, hvor du så løbende kan kopiere, dublere eller på ande måde skabe forskelle i dine materialer fra klasse til klasse.
Mange har spurgt efter dette, og nu leverer vi det – således du kan kombinere og sammensætte dine forløb præcis som du ønsker det.
God vind med arbejdet!
/TEAM MU