Så er der igen nye forløb i forløbsbiblioteket. Denne gang er der tale om nye samfundsfagsforløb fra Foreningen YouGlobe. Om forløbene siger YouGlobe selv:

“Forløbet ‘Verden ramt af virus’ handler om, hvordan corona-pandemien over hele verden har sat menneskerettigheder og demokrati under pres. Forløbet ‘Civil ulydig’ træner elevernes demokratiske selvtillid og evne til at deltage reflekteret i en samtale, ved at de debatterer emnet civil ulydighed under en samtalesalon med elever fra en anden skole eller klasse.”

Begge forløb er støttet af Kulturministeriets pulje til almennyttige kulturelle projekter. Men YouGlobe har også lagt to yderligere forløb til rådighed. Således finder du altså allerede nu 4 forløb fra foreningen i forløbsbiblioteket.

YouGlobe er en undervisningsportal, der udvikler gratis online undervisningsforløb til udskoling og gymnasium primært med fokus på demokrati og medborgerskab.

Vi er enormt glade for at kunne byde YouGlobe med ombord, og du finder deres forløb ved at gå til Forløbsbiblioteket, og vælge faget “Samfundsfag” og kilden “YouGlobe”. Forløbene kan naturligvis bruges direkte i din årsplan allerede nu, eller som en del af planlægningen til næste års planlægning.

God fornøjelse med de nye forløb.

/TEAM MU