Hvis du er stødt på dine to “nye kolleager” – i form af ikoner i MinUddannelse – så er det fordi du arbejder (lærer/pædagog) eller går (elev) på en skole, hvor man har godkendt at I må arbejde med kunstig intelligens i MinUddannelse. Herunder kan du kort hilse på dem – men ellers skal du endelig bare spørge løs, når du møder dem.

ARNE (din lærerkollega)

Vi lader Arne introducere sig selv: “Hej lærer! Jeg er her for at hjælpe og give feedback. Hvad kan jeg gøre for dig i dag?”
Assistenten er din mulighed for altid lige at have en “kollega” ved hånden, der kan hjælpe dig med at svare på det meste … – for Arne har læst det meste af internettet (både det der er sandt – og alt det andet).

IBEN (elevernes assistent)

Iben siger om sig selv: “Jeg kan hjælpe med lektier og opgaver. Hvad kan jeg gøre for dig i dag?” – og Iben er en assistent/tutor, som eleverne kan bruge, når de har brug for hjælp. Iben er dygtig og ved det meste, men hun er trænet til ikke at give eleverne svar. I stedet vejleder hun dem i retningen af noget, der kan hjælpe dem til selv at finde svarene.

Du kan se mere om de to AI-assistenter i videoen lige her:

God vind med arbejdet!

/TEAM MU