Kære brugere at MinUddannelse,

Vi er på vej mod sommerferien med hastige skridt. En sommerferie som vi ved de fleste af jer har knoklet benhårdt for at nå frem til i år. Intet er helt som det plejer, men hvor har I allesammen ude på skolerne gjort det helt forrygende.

Vi har også kunnet se, at anvendelsen af MinUddannelse er steget siden marts; først eksplosivt siden mere støt og roligt. Det er vi naturligvis glade for. Vi ved også at øget anvendelse skaber en positiv kultur omkring videndeling, særligt ift. hvordan man bedst muligt bruger platformen. Det hører vi stort set dagligt om ude fra de mange skoler, vi er i kontakt med.

Skulle du alligevel have brug for hjælp eller inspiration ift. MinUddannelse, så tøv ikke med at spørg på skolen. Der er helt sikkert nogle af dine kollegaer, der har tips og tricks. Alternativt kan du gå på jagt i vores kartotek over instruktionsvideoer og manualer. Her kan du få hjælp til det meste.

Men! Det kan jo også være du tænker: “Det her kunne jeg virkeligt godt bruge hjælp til!”. Hvis ikke det lige lader sig gøre i dit nærmiljø, så fortvivl ikke. Vi har et omfattende kursuskatalog, og har stor erfaring i at lave workshops og inspirationskurser, der passer til lige netop dét behov du/I har. Det omfatter bl.a.:

  • Arbejdet med ugeplanen og sammenhængen over til AULA
  • Inspiration til arbejdet med elevplaner
  • Arbejdet med årsplanlægningen
  • MinUddannelse som hjørnesten i dit daglige arbejde
  • Lokaltilpassede aktionslæringsforløb der løfter lige dér, hvor behovet er størst

… og mange flere.

Vi har i indeværende måned rundsendt en revideret prisliste for vores inspirationskurser og workshops, hvori vi bl.a. giver alle en stor Corona-rabat, der gælder resten af dette skoleår. Så står du/I lige og mangler “et lille skub”, så tag fat i skolelederen eller den kommunale konsulent, og forhør jer først om de muligheder I har. Er I interesserede i at høre fra os, så skriv til os på: rh[snabel-a]uvdata.dk.

Vi kan hjælpe med det meste.

/TEAM MU