
Vi er ved at færdiggøre processen med at integrere UVdata i KMD A/S, og en af de sidste opgaver er; at overføre alle dataadgangene til vores nye licens i STIL’s Tilslutningsportal. Det betyder at UVdata fremover bliver til KMD EDUCATION.
Dette gælder alle brugere af løsningerne:
- MinUddannelse
- MU Elev og
- MU Elevfravær
… og det være sig uanset om man er en kommunal folkeskole eller en fri-, privat- og efterskole, eller en helt femte skoletype, der anvender løsningerne.
HVAD BETYDER DET FOR DIG?
Du er på denne side, fordi du har læst teksten i vores tilslutningsanmodning, og derfor skal du vide følgende:
Du – eller en anden i din organisation – har tidligere modtaget en mail, hvor vi har forklaret nedestående, for idet at I benytter mindst et af ovennævnte produkter, er det nødvendigt, at I godkender vores nye tilslutningsanmodninger – afsendt fra KMD EDUCATION.
Dette gøres via STIL’s Tilslutningsportal på http://tilslutning.stil.dk – og det skal gøres hurtigst muligt, så vi derved sikrer, at vi også fremadrettet kan indberette og behandle data korrekt – på vegne af jeres institution(er).
Det kræver altså en manuel handling fra din side, da det ikke er muligt automatisk at overføre licenserne.
Derfor beder vi jer om manuelt at gennemføre godkendelsen af disse anmodninger.
Du er altså på denne side, idet du har modtaget en række nye anmodninger i STIL’s Tilslutningsportal (http://tilslutning.stil.dk) – alle afsendt af KMD EDUCATION. Disse kræver jeres godkendelse for at værktøjerne ”MinUddannelse” og ”MU Elev” fortsat kan fungere.
Anmodningerne er enkelte eller flere af disse:
- wsiEKSPORTfuldmyndighed
- wsiIDENTIFIKATION
- wsiBRUGER
- wsaIMPORT
- Elevdatabasen – Indberetning
- Karakterdatabasen (KDB) – Indberetningsservice
Som institution modtager man naturligvis alene anmodninger, der er nødvendige ift. det/de produkt(er), I anvender.
Bemærk! Jer, der anvender MU Elev, vil også modtage anmodninger om dataadgange fra “MinUddannelse Prod” ift. punkt 1-3 ovenfor. Det er teknisk nødvendigt, idet der er tale om en fælles databasestruktur, og derfor skal alle fremsendte anmodninger (med KMD EDUCATION som afsender) godkendes af jer.
Det hele i meget korte træk:
- Vi ønsker at sikre jer en stabil og korrekt overgang.
- Derfor beder vi jer om at acceptere de nyfremsendte tilslutningsanmodninger hurtigst muligt.
- Så snart I har gjort dette, skal I ikke gøre mere.
OBS! Det er vigtigt for os at understrege, at I ikke må nedlægge de nuværende dataadgangsaftaler fra UVdata. Den opgave løser vi for jer, så snart de sidste detaljer er på plads.
HVAD HVIS DET BØVLER – ELLER JEG HAR SPØRGSMÅL?
Skulle du opleve udfordringer eller have spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Nicholas Magnussen direkte via mail på: nmg@kmd.dk.
Vi takker for jeres samarbejde, og glæder os til fortsat at servicere jer med vores skoleprodukter fra KMD EDUCATION.