Vi er glade for at kunne dele ny information om vores kundetilfredshedsundersøgelse for 2024.

Hvert år udsendes der en kundetilfredshedsmåling på KMD og UVdata’s løsninger, som giver et øjebliksbillede af tingenes tilstand set med kundens briller. Målingen indeholder en række spørgsmål, som blandt andet går på oplevelsen af selve løsningen, leverandørens evne til at være innovativ og serviceniveauet i supporten osv.

I dette efterår vil vi udsende to kundetilfredshedsundersøgelser til vores systemer UVskole og DSA-Løn. Vi starter med at udsende kundetilfredshedsundersøgelsen til UVskole, som vil blive sendt ud til jer i slut oktober. Herefter vil kundetilfredshedsundersøgelsen til DSA-Løn blive sendt ud i start november.

Kundetilfredshedsundersøgelserne hjælper os med at forstå, hvad der fungerer godt i vores systemer, og hvor der er plads til forbedringer. Jeres feedback på brugen af vores systemer, og den support der følger med, er utrolig vigtig for os. Det er jeres input der er afgørende for, at vi kan skabe de bedste betingelser for både jer og eleverne. Hos KMD og UVdata ønsker vi altid at forbedre vores systemer og den service vi tilbyder til jer. Vi opfordrer derfor alle til at tage sig tid til at besvare undersøgelsen, når den lander i jeres indbakke.

På forhånd tak for jeres tid og engagement!