Velkommen tilbage til alle jer, der skal i gang med det nye skoleår ude på de mange skoler i det ganske land. Vi glæder os til (endnu) et skoleår sammen med jer – her i MinUddannelse. Skal du i gang med MinUddannelse for allerførste gang, så start med at tage fat i en god kollega, men hold også øje med kommende webinarer her på siden. Vi laver GRATIS onlinewebinarer i slutningen af august (når start-bølgerne lige har lagt sig). Mere info herom følger … 🙂

Der er så mange muligheder med værktøjet, og nedenfor løber vi lige de fleste planlægningsværktøjer igennem, hvad enten du vil benytte årsplansskabeloner, eller skal i gang med årsplanlægningen med det samme.

Går du i gang med at planlægge næste år, så start evt med at vælge kommende skoleår, så kommer du direkte til årsplansskabelonerne, men med en kalender der passer til det kommende skoleår:

Mine ressourcer ved skoleskift?

Flere af jer står måske også over for at skulle skifte job, og hvad sker der så med alle jeres gamle forløb og årsplaner? Så længe I skifter mellem skoler, der benytter MinUddannelse, så har I alle jeres årsplaner og forløb med. De ligger som ressourcer når I opretter nye årsplaner og trykker på “Hent forløb”:

Nu kommer du til en side, hvor du får adgang til alle dine gamle ressourcer. Det gør du ved at klikke på “Brug årsplan fra skabelon eller hold”, og her finder du i drop-down-menuen alle de årsplaner (og -skabeloner) du tidligere har lavet i MinUddannelse:

Videoer til ressourcerne

Herunder finder du links til de videovejledninger, du evt. kan få brug for, for at blive endnu skarpere på arbejdet med det kommende skoleårs planlægning.

Hvad kan jeg med mine årsplaner?

For at det skal give mest mulig mening, er det vigtigt at vide, hvilke ressourcer man har til rådighed – altså hvilke materialer, man kan trække på. Det kan du se mere om i denne video:

4.02 Årsplan – Mine ressourcer

Hvordan genbruger jeg en årsplan?

I denne video kan du se, hvordan du genbruger en årsplan fra et af de hold, du har undervist enten i indeværende eller tidligere skoleår; hvordan du bruger en tidligere anvendt årsplan som din ressource:

4.04 Årsplan – “Hent forløb” · (Gen)brug dine ressourcer

Samarbejd om at lave en årsplan

Hvis I gerne vil arbejde sammen om at lave årsplaner, så kan man invitere hinanden (også kolleger på andre skoler i kommunen) ind i sin årsplansskabelon – og sammen udfærdige planen. Du kan se mere her:

4.03 Årsplan · Årsplansskabeloner · Del en årsplan

Planlægning med fagkompasset som hjælp ift. de obligatoriske områder i Fælles Mål (pejlemærker)

Når du i din planlægning arbejder med at holde styr på, hvordan du fagligt har retning for indholdet i dine forløb, kan du – hvis du ønsker det – benytte Fagkompasset til at holde styr på lige netop dette. Fagkompasset findes til alle UVM-fagene, til Tekonologiforståelse og til de kommune- og/eller skolespecfikke fag, I evt. selv måtte have oprettet. Du kan selv se med her:

4.10 Forløb – Fagkompasset

Og når du kommer tilbage efter ferien: Flyt en årsplansskabelon ind på et hold

Og når så du – eller en kollega – har oprettet en årsplansskabelon, så kan du i denne video se, hvorledes du kan anvende denne til at lave din nye årsplan – så derfor tager vi lige video 4.04 igen:

4.04 Årsplan – “Hent forløb” · (Gen)brug dine ressourcer

Alt dette er samlet i denne temavideo – som måske kan give dig endnu mere overblik:

4.01 Årsplanen – TRIN FOR TRIN (TEMA)

Knæk og bræk med arbejdet omkring årsplanlægningen.

/TEAM MU