En række brugere, der benytter MinUddannelse i deres fjernundervisning – delte flittigt deres erfaringer tilbage i marts-maj 2020. Vi har i denne nyhed samlet en række link til de artikler, der dengang var med til at gøre en forskel. Læs med herunder, så får du en række gode tips til, hvordan du (måske) kan gøre din fjernundervisning endnu bedre.


Møs Mikkel, Syddjurs kommune

Fokus: Værktøjer til fjernundervisningen du også kan bruge “bagefter”

Mikkel er af mange af jer måske kendt for sin store passion for at benytte it kreativt og meningsfuldt i skolen. Senest er han aktuel med både webinarer og en bog om anvendelsen af podcasts i undervisningen. Tilbage i foråret var han en af dem, der gjorde en stor indsats for at få samlet en række (gen-)anvendelige værktøjer, der gav mulighed for at være kreativ med sin fjernundervisning.

“Jeg har naturligvis også lavet en liste af en art – med gode værktøjer, tips og tricks. Vi skal fokusere på det vi også har til rådighed bagefter + nogle få andre ting.” [Mikkel, Syddjurs]

Læs hele artiklen her: Tips og tricks (til fjernundervisning) generelt


Mød Christian og Stig, Frederikshavn kommune

Fokus: De mange værktøjer til fjernundervisningen

“Lærerne gør en helt enorm stor forskel i denne tid – ikke mindst fordi mange er tvunget til at genopfinde deres undervisning. Heldigvis findes der et utal af redskaber og metoder, som man kan lade sig inspirere af.[Christian, Frederikshavn]

Læs hele artiklen her: Sådan gør vi · I Frederikshavn


Mød Karen fra Nim skole, Horsens kommune

Fokus: Feedback på mellemtrinnet (3.- 6. klassetrin)

“På min skole, bad vores leder os om at have fokus på feedback; dette i form af en dagsopgave til eleverne på mellemtrinnet (3.-6.kl hos os).

I første omgang skulle fokus ikke så meget være på indhold, men mere at få brugt feedback-funktionen og øve dette sammen med eleverne (og os selv).

Vi oprettede et forløb til hver klasse under faget elevens alsidige udvikling – vi kalder det opfindsomt nok “Corona-opgaver” – og fordelte vores fag på forskellige dage, så vi har haft 2-4 dagsopgaver på en uge.

Kapitlerne blev til uger og afsnit (sider) til dage.”

Læs hele artiklen her: Sådan gør jeg (del 1)


Har du en lignende fortælling, eller spørgsmål til ovenstående, så kontakt mig endelig. Vi vil MEGET GERNE formidle disse historier om anvendelsen af MinUddannelse – og allerhelst direkte fra en lærer/pædagog til en en anden. Du kan kontakte mig via nedenstående information. Hold dig endelig ikke tilbage, for som vi siger: “Hellere et fif for meget – end et fif for lidt!”.

På vegne af TEAM MU

René Husted
Produkt- og læringskonsulent, MinUddannelse

Mail: rh [snabel-a] uvdata.dk