Kære alle brugere af MU|MinUddannelse,

Så er vi ved at have de første ugers pilotdrift af Meddelelsesbogen bag os, og vi er parate til at give jer alle det første kig på det nye værktøj.

Meddelelsesbogen er det nye værktøj, der træder i stedet for elevplanerne, og derfor vil vi naturligvis gerne vise jer, hvad vi har lavet allerede, hvad der ligger parat til skoleårets begyndelse samt hvilke planer vi har for det videre arbejde med Meddelelsesbogen.

Derfor byder vi jer med på 3 webinarer inden sommerferien, hvor vi giver mulighed for at få et smugkig på det nye værktøj. Du – og dine kollegaer – kan kigge med på én af følgende webinarer:

23. juni – kl. 14.30-15-15:
Smugkig 1 || MB i MUKlik her for at deltage i mødet
29. juni – kl. 11.00-11.45:
Smugkig 2 || MB i MUKlik her for at deltage i mødet
30. juni – kl. 9.00-9.45: 
Smugkig 3 || MB i MUKlik her for at deltage i mødet

BEMÆRK FØLGENDE VIGTIGE DETALJER: 

  • Mødelink må udelukkende distribueres til brugere af MU|MinUddannelse.
  • Alle webinarer afvikles vha. Micosoft Teams – har du ikke programmet installeret, kan du tilgå mødet via din webbrowser. Microsoft anbefaler afvikling i hhv. Google Chrome eller Microsoft Edge.
  • Kamera og lyd er slået fra for alle deltagere.
  • Spørgsmål kan løbende stilles i chatten under webinaret.
  • Webinarerne optages ikke.

Har du ikke mulighed for at deltage på ovenstående webinarer, så fortvivl ikke – tværtimod. Vi kommer også til at afvikle en række introduktionswebinarer til Meddelelsesbogen fra starten af det kommende skoleår. Vi afvikler 1-2 ugentlige webinarer fra slutningen af august og frem til efterårsferien.

Til den tid vil vi stille skarpt på flere ting, bl.a.:

  • Konkret anvendelse af MU|Meddelelsesbog
  • Pædagogiske og didaktiske overvejelser ift. anvendelsen af MU|Meddelelsesbog

Vi foretager løbende videreudvikling af værktøjet i perioden frem mod jul, og derfor vil vi også løbende tilføje nye webinarer til planen, således man altid kan være 100% opdateret ift. værktøjet – afhængig af egen praksis.

Alt dette opdaterer vi naturligvis løbende om her under Nyheder, så du kan til hver en tid holde dig opdateret her, eller bede om at blive tilføjet vores nyhedsbrev ved at skrive en mail til dette link: Tilmeld mig MU’s Nyhedsbrev. Husk at angive eget, kommunens og skolens navn, hvis du skriver til os.

Rigtig god sommerferie fra alle os på TEAM MU