I lyset af den gode tilmelding og respons til De Frie Skolers Inspirations- og Temadag 2021, er det os en stor glæde at invitere til De Frie Skolers Inspirations- og Temadag 2022 tirsdag d. 5. april på KMD i Ballerup.

På dagen har I mulighed for at møde nogle af de skarpeste hoveder inden for Revision, HR, GDPR, dokumentationshåndtering, Elev-, administrations- og økonomisystemer. Vi ønsker at inspirere gennem vores egne og vores mange gode partnere til, hvordan I som skole kan lette og effektivisere arbejdsgangen således, at kerneopgaven, altså at undervise børnene på skolen, kan blomstre.

Arrangementet er bygget op på sådan en måde, at alle deltagende skoler kan besøge mange forskellige stande i et bazar lignende set-up, hvor både vi og vores samarbejdspartnere vil stå klar. Som skole kan man selv sammenstykke sit program ud fra, hvilke oplæg og emner I ønsker at høre om. I vil derfor kunne tilmelde jer bestemte ”spor”, som I finder relevante for netop jer, hvor de forskellige emner vil blive præsenteret.

Om De Frie Skolers Inspirations- og Temadag 2021 i Aalborg siger Rasmus Kobbersmed, forretningsfører på Filipskolen i Aalborg: ”… jeg synes faktisk, at det har været dybt seriøst det, der er blevet leveret på de tre workshops som jeg har været på. Det er brugbart og inspirerende, og vi tager noget med hjem, som vi kommer til at arbejde med, det er jeg slet ikke i tvivl om”. Ligeledes siger Marie Bruhn Breum, skoleleder på Solsideskolen i Nørresundby, at ”Det har virkelig været en utrolig udbytterig dag for os, og vi glæder os til at komme tilbage på Solsideskolen og arbejde med nogle af de spændende programmer”.  Disse citater bekræfter netop den vision vi har haft for arrangement: at inspirere jer skoler til en bedre hverdag.

Tilmelding til dagen er gratis. UVdata vil i samarbejde med KMD stå for forplejning både formiddag, frokost og eftermiddag.

Link til tilmelding og program kan findes på dette link: UVdata og KMD – De Frie Skolers inspirations- og temadag 2022 (conferencemanager.dk).

Se desuden video af selve dagen på følgende link: De Frie Skolers inspirations- og temadag i Aalborg 2021 – YouTube.


Vi glæder os meget til at se jer til en god dag!