Brænder du for at arbejde med løsninger, der gør en forskel? Motiveres du af et kort feedback loop koblet med komplekse tekniske udfordringer? Så læs videre – det kan være dig, vi står og mangler.

Vi søger en kollega til vores team

Til vores privatskole-team søger vi en dygtig senior .NET-udvikler, som kan være med til at tage vores løsninger til nye højder.

Teamet har til formål at udvikle og drifte vores løsninger på privatskoleområdet – hvilket omfatter alt fra idé-generering og tekniske løsningsforslag til udvikling og DevOps. Sammen med resten af teamet vil du være med til at sætte den tekniske retning for produkterne, prioritere teknisk gæld og tekniske fornyelser, nedbringe kompleksitet og meget andet.

Dine opgaver

Som senior udvikler på vores privatskoleområde kommer du til at sidde i en central rolle i forbindelse med:

  • Nyudvikling og vedligehold af vores administrative løsning til privatskoleområdet – UVskole samt forskellige mindre privatskoleprodukter
  • Etablering og optimering af DevOps praktikker
  • Sparring og vidensdeling med teamets øvrige medlemmer samt med Product Owner

Du kommer til at indgå i et mindre Scrum-team, der sammen skal lykkes med at få udvikling, drift og udviklingssupport til at gå op i en højere enhed.

Din profil

Vi forestiller os, at vores kommende senior udvikler:

  • har en relevant uddannelsesbaggrund som f.eks. datamatiker, datalog el.lign.
  • solid praktisk erfaring med at bygge komplekse løsninger på .NET-platformen
  • taler flydende C#, WCF, Git og SQL
  • sætter en ære i at levere solide, veltestede og gennemtænkte løsninger
  • kan se på det store billede og identificere sammenhænge, forbedringsmuligheder osv.

Desuden er det fedt, hvis du har:

  • erfaring med DevOps praktikker (automatisering, CI/CD etc.)
  • erfaring med WinForms, ASP.NET MVC, WCF og REST API’er
  • erfaring med agil udvikling via Scrum el.lign.

– men det er ikke et krav.

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af et mindre team i et område i vækst, og hvor der er meget kort mellem idé, udvikling og feedback fra kunderne. Som en del af teamet får du meget stor medbestemmelse over det tekniske setup, processerne samt din egen hverdag. Vi tror på frihed under ansvar samt en god work-life balance med mulighed for hjemmearbejdsdage m.m.

Du bliver en del af en virksomhed, hvor der er rig mulighed for at påvirke hverdagen. Vi er en organisation med højt til loftet, hvilket også betyder at beslutningsprocesserne er hurtige. Du bliver desuden en del af en social virksomhed med en masse virkelig dygtige folk – så der er rig mulighed for teknisk sparring eller en kamp ved bordfodboldbordet. Vi elsker desuden fredagsbar og Oktoberfest – og har en aktiv lokationsforening, der arrangerer et væld af spændende aktiviteter i løbet af året.

” .. jeg har nogle rigtig, rigtig dygtige kolleger. Hvis ikke man selv ved noget om et emne, så har man en masse andre kollegaer, der helt sikkert har noget viden om emnet – så man løber aldrig tør for sparringspartnere.” Bjarne, senior udvikler.

Om UVdata

UVdata leverer, som en del af KMD, softwareløsninger, der dagligt gør en forskel for en stor del af Danmarks befolkning. Vores produkter omfatter bl.a. løsninger til dagtilbud, vejledning samt grund- og privatskolerne, der dagligt benyttes af borgere, forældre, ansatte, elever m.fl. i hele landet.

Kontakt

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, men dit CV er også helt fint, på job@uvdata.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte udviklingschef Jacob Buus på jcb@kmd.dk.

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt. Samtaler vil blive holdt løbende.