Vi byder velkommen til Danmarks Statistik og Domestic Science, der leverer nye forløb, som nu kan findes i forløbsbiblioteket.
Danmarks Statistik præsenterer “Mit liv med statistik” – et nyt undervisningsmateriale fra Danmarks Statistik med fire temaer til 7.-10. klasse. Mit liv med statistik er primært rettet mod samfundsfag og matematik, men kan fint integreres med bl.a. dansk, geografi og idræt. Materialet styrker eleverne som kompetente og kritiske brugere af tal og statistik gennem 12 lektioner, der veksler mellem opgaver med rigtige samfundsstatistikker og interaktive elementer som escape rooms. Der er bl.a. opgaver om unges fritid og brug af internet og nyheder, udsatte børn, relativ fattigdom og sammenhæng mellem uddannelse, job og løn.
Temaer: Min tid, Hvor skævt?, Over grænser og Mig og min familie
Domestic Science er stedet, hvor madkundskabselever kan finde deres faglige tekster og opskrifter til madkundskabsundervisning.
Tanken bag Domestic Science er en generel inspiration til madlavning. Lige fra nemme praktiske retter, som kan laves med familien, til de mere æstetiske og komplekse retter – og alt det der nørdede, der ligger bag retten. En gratis undervisningsportal, som kan bruges i undervisning og i det lille hjem.
Domestic Sciences ypperste mål med undervisning i madkundskab er at inspirere og skabe motivation hos eleverne. Motivation til at gå hjem og lave mad. Eleverne skal finde glæde ved at lave mad.
Du kan besøge Domestic Science her og finde forløbet “Madkulturprojekt” i forløbsbiblioteket, som er lavet til Madkundskab og Madkundskab – valgfag
Rigtigt god fornøjelse 🙂
(fra alle os på Team MU)