Kære lærere og elever på 8., 9. og 10. årgang,

 

Som tidligere adviseret, har vi nu åbnet for muligheden for at foretage UPV-vurderingerne i MinUddannelse. Det har taget lidt tid, for den service hos optagelse.dk, der skal modtage jeres vurderinger, har der været “knas med”. Nu har vi fået leverandørens (STILs) ord for, at det virker, og derfor kan du nu trygt gå i gang med at foretage UPV i MinUddannelse.

I år skal du være opmærksom på et par ændringer ift. UPV’en. Mange af dem er mindre tekniske justeringer, vi har lavet på platformen, men især på ét område, er der sket noget væsentligt: Du skal nu – som underviser – også tage stilling til elevernes praksisfaglige forudsætninger ift. uddannelsesvalget. Du kan derfor nu angive – som det er foreskrevet i bekendtgørelsen – såfremt en elev har særligt høje praksisfaglige forudsætninger for netop at gå videre på den valgte uddannelse. Angiver du ikke noget i det praksisfaglige felt, vil angivelsen videresendes som “Mellem”.

Dette – og meget mere – kan du nu ved selvsyn se i den nye instruktionsvideo til UPV-modulet. Du finder videoen lige her – eller i videokartoteket:

 

 

God UPV-lyst … 🙂

/TEAM MU