1. Generelt
- Disse handelsbetingelser regulerer aftaleforholdet mellem
Parterne (UVdata A/S og Kunden). Betingelserne kan alene ved aftale
fraviges i Kontrakten med Kunden. Handelsbetingelserne accepteres
automatisk ved accept af kontrakten.
2. Rettigheder
- Alle rettigheder af enhver art til produkterne og eventuelle
senere opdateringer tilhører eksklusivt UVdata.
- Ved tegning af abonnement og betaling af de til abonnementet
knyttede afgifter erhverver Kunden en tidsbegrænset,
ikke-overdragelig og ikke-eksklusiv brugsret til produktet og
eventuelle senere opdateringer, indtil abonnementet ophører. Enhver
overtrædelse af denne brugsret anses for at udgøre en væsentlig
misligholdelse, der medfører øjeblikkelig ophævelse af
brugsretten.
- Produktet eller dele heraf må ikke videregives, herunder
udlånes, sælges eller på anden måde stilles til rådighed for
tredjepart.
- UVdatas produkter eller dele heraf må ikke indarbejdes eller
anvendes i anden software uden skriftlig tilladelse fra UVdata.
Kunden er ansvarlig for tilsidesættelse af disse rettigheder,
herunder uberettiget videregivelse til tredjemand.
3. Afhjælpning
- Produkterne sælges i abonnement som de er uden nogen former for
garanti.
4. Ansvarsfraskrivelse
- Kunden kan under ingen omstændigheder gøre erstatningsansvar,
herunder erstatningsansvar for produktansvar, gældende over for
UVdata, ligesom kunden er forpligtet til at skadesløsholde UVdata
for eventuelle krav, som af Kundens kontraktsparter måtte blive
rejst mod UVdata
UVdata er under ingen omstændigheder ansvarlig over for Kunden for
indirekte skade eller tab, herunder driftstab, tab af data,
goodwill og lignende følgeskade. UVdatas ansvar for skade eller tab
kan i intet tilfælde overskride et års abonnementsafgift, og der er
ikke knyttet bod/erstatning til hverken tilgængelighed/oppetid,
svartider eller andre ydelser.
- UVdata tager forbehold for force majeure, herunder krig,
borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, strejker og lock-out,
svigtende forsyninger, brand, beskadigelse af udstyr, vores
leverandørers produktionsapparat eller ved enhver anden begivenhed,
som hindrer eller begrænser UVdatas muligheder for at udføre sit
arbejde.
5. Support
- Der ydes support på adgangsmæssige forhold samt på fejl i
produktet inden for normal arbejdstid på almindelige hverdage i
tidsrummet 9.00 - 16.00 mandag til fredag 9.00-15.00
- Der ydes ikke support af indholdsmæssig/faglig karakter,
medmindre denne ydelse eksplicit er aftalt i kontrakten.
- Der ydes normalt kun support til navngivne superbrugere.
Navngivne superbrugere er angivet i kontrakten for produktet.
- Henvendelser til supporten kan ske via mail på support@uvdata.dk eller ved at
kontakte UVdatas på 72287030.
6. Produkter
- UVdata forbeholder sig ret til uden varsel at frigive nye
versioner af et produkt. Det er kunden ansvar at sikre at den til
enhver tid fornødne infrastruktur i form af maskiner, software
eller netværk i eget miljø er til rådighed til, at produktet kan
driftafvikles tilfredsstillende.
- Et abonnement omfatter normalt en licens til en eller flere
produktenheder.
- Såfremt et produkt forudsætter, at der erhverves en licens pr.
bruger, er denne personlig og må ikke udlånes eller overdrages til
andre af hensyn til sporbarhed og overholdelse af
persondatalov.
7. Betaling og opsigelse
- Abonnementsafgiften betales forud for 12 måneder ad gangen.
UVdatas betalingsbetingelser er netto kontakt.
- Såfremt Kunden ikke betaler rettidigt, tilskrives det
udestående beløb morarenter i overensstemmelse med rentelovens
regler, og UVdata forbeholder sig retten til at standse levering
efter skriftlig påmindelse om betaling
- Aftalen er uopsigelig i Kontraktens bindingsperiode, der
normalt er 36 mdr. Aftalen forlænges automatisk med et år af
gangen, med mindre Kontrakten opsiges skriftligt af Kunden med et
varsel før aftaleperiodens udløb på 3 måneder + løbende måned.
- UVdata A/S kan til enhver tid opsige aftalen eller dele af
denne, med 6 måneders varsel.
.
8. Prisregulering
- UVdata forbeholder sig ret til at ændre priserne på sine
produkter, herunder, men ikke begrænset til, at følge udviklingen i
nettoprisindekset.
9. Lovvalg og værneting
- Disse vilkår er undergivet dansk ret, og enhver tvist, som
måtte udspringe heraf, skal afgøres af de danske domstole med
Aalborg Byret som værneting.
10. Tavshedspligt
- Hver Part skal behandle alle dokumenter og oplysninger modtaget
fra den anden, som fortrolige, og må ikke bruge, videregive eller
røbe nogen fortrolige dokumenter og oplysninger, undtagen til
nødvendig anvendelse med henblik på opfyldelse af Parternes
aftale.
- Forpligtelser med hensyn til fortrolighed i overensstemmelse
med denne bestemmelse skal opretholdes ved ophævelse af Parternes
aftale, forudsat at de ikke er omfattet af information, der er
almindelig kendt i offentligheden.
11. Ændring i vilkår
- Disse vilkår kan til enhver tid ændres uden varsel og kan
rekvireres på UVdatas hjemmeside.