Brobygning.net
Brobygning. NET er et webbaseret
administrationsværktøj, som gør det muligt for ungdomsuddannelserne
at oprette tilbud til brobygning og præsentationskurser på
nettet.
Alle kurser i en given region samles i et interaktivt
kursuskatalog. I kataloget kan elever og forældre læse om de
enkelte forløb, se i hvilke uger de finder sted og linke videre til
udbydernes hjemmesider. Har Ungdommens
Uddannelsesvejledning adgang til www.MinVejleder.dk , er der
endvidere mulighed for at slå sin personlige vejleder
op.
For vejledere er det muligt at logge ind i en lukket del, hvor der
kan foretages tilmeldinger til kurserne - ønsker man at arbejde med
prioriteter er dette også muligt. Desuden kan de se status på
kurserne og når kurserne har været afholdt, kan man se de
kommentarer, som ungdomsuddannelsen evt. har skrevet om en elev -
bl.a. tilbagemelding om, om eleven er mødt. Dette gøres i den del,
vi har kaldt kontaktbogen. Elevens skole har også mulighed for at
logge ind og læse i kontaktbogen.
Ungdomsuddannelserne har som nævnt mulighed for at lægge kurser
på portalen, men samtidig har de også mulighed for at trække
elektroniske lister over tilmeldingerne ud af systemet.
Listerne kan leveres i et åbent dataformat.
Brobygning. NET indeholder også en
koordineringsdel. I koordineringsdelen, der ligger som et ikon på
brugerens skrivebord, foretages der en endelig fordeling af, hvilke
elever som er tilmeldt hvilke hold. I tilfælde af overbooking kan
koordinator let flytte eleven til dennes 2. prioritet. I
brobygningsregion udpeges der et begrænset antal personer, som skal
stå for at koordinere brobygningsholdene - typisk 1-2 personer.
Sammenhængen til UVdatas vejledningssystem
Brobygning. NET og koordinatordelen
er tæt integreret med UVdatas vejledningssystem. Følgende fordele
kan opnås:
- Vejlederne kan tilmelde direkte til kurserne
i Brobygning.net og skal altså ikke lære endnu et program at
kende for at kunne tilmelde på tværs af UU-centre.
- Alle hold fra Brobygning. NET overføres automatisk til UV-Vej,
så der opnås en samlet historik over elevens
vejledningsaktiviteter.
- Elevdata skal ikke genindtastes, da disse kan overføres fra de
enkelte vejledningssystemer til Brobygning. NET.
Screenshots